#12 Om selvbyggeri

Det meste af det nye boligbyggeri herhjemme holder sig pænt indenfor en mainstreamarkitektur. Hvis man ser bort fra de mange ikonbyggerier, der siden 90erne er skudt op, og i stedet kigger på den store, brede masse af, hvad det er for boliger, der opføres i Danmark i dag, så ligner meget hinanden. Typehuse og etagebyggeri i formater, der henvender sig til en ganske bestemt type af børne-kerne-familier.

Men spørgsmålet er: Behøver det at være sådan?

BYLYD stiller skarpt på selvbyggeres potentiale for at ændre bybilledet - og de barrierer, der forhindrer dem i at gøre det.

BYLYD er produceret i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.

It’s stupid to think, that someone else could build your house
— Jürgen van Staadten, arkitekt og selvbygger

Udsendelsen starter med et besøg i byudviklingsområdet Tankefuld, lidt uden for Svendborg. Kommunen købte et stort grundareal umiddelbart før finanskrisen. Ambitionerne var store om et grøn, bæredygtigt og mangfoldigt nyt byområde. I dag - ti år efter - er der kun bygget en håndfuld huse i første etape af i alt fire samt et alment boligkompleks. 

Vi besøger Emil Andersen, der er tømrer og i gang med at bygge sit helt eget hus, for at høre om hans motivation for selv at holde hammeren. Han siger blandt andet: 

"Jeg synes, de udstykninger som man ser rigtig mange steder med rødstenshuse med tegltage og klinker på gulvet og et stort fladskærms-tv, virker meget søvngængeragtigt. Og trist. Der skal være noget til fantasien, noget der får een til at tænke nogle højere tanker."

Hans eget hus kommer til at ligge et godt stykke fra det klassiske typehus. Han har sammen med sin kæreste brugt de sidste 8 år på at granske detaljer på andre huse og beslutte præcis, hvordan deres drømmehus skal være. 

Emil Andersen gør klar til tagkonstruktionen.

Emil Andersen gør klar til tagkonstruktionen.

Tankefuld ligner mest af alt stadig en bar mark. Flere af de få huse, som er blevet opført, minder mest af alt om almindelige typehuse. I baggrunden et nybygget alment boligkompleks.

Tankefuld ligner mest af alt stadig en bar mark. Flere af de få huse, som er blevet opført, minder mest af alt om almindelige typehuse. I baggrunden et nybygget alment boligkompleks.

Homerun - en selvbygger-bydel

Men det er svært at finde hybridformer mellem det developer-drevne og det almene herhjemme, så er selvbyggere et strategisk og politisk mål i Holland. BYLYD-vært Niels Bjørn besøger den hollandske by Almere, hvor de i planlægningen af den nye bydel Homerum Kwartier har taget nogle ret radikale valg. 

Kommunen har i samarbejde med OMA udpeget grundene og lavet en masterplan med nogle få, overordnede retningslinjer - og så har det ellers været op til borgerne selv at bygge deres hus, enten alene eller i såkaldte baugruppen.

Og ifølge talskvinde for kommunen, Marieke Brentjens, har den kompromisløse tilgang været nøglen til, at området i dag er næsten fuldt udbygget:

"Ambitionen har været at omfavne selvbyggerne, så vi har kunnet skabe en mere mangfoldig og dynamisk bydel med alle mulige forskellige slags huse, grimme som smukke, lige op og ned ad hinanden." (oversat) 

Hver enkelt bygning er konstrueret fra grunden, så i Homerun er det ikke som fx i Sluseholmen, hvor "skelettet" er ens. Det giver diversitet både i interiør og eksteriør.

Hver enkelt bygning er konstrueret fra grunden, så i Homerun er det ikke som fx i Sluseholmen, hvor "skelettet" er ens. Det giver diversitet både i interiør og eksteriør.

En af udfordringerne ved den ret radikale hollandske tilgang er, at det kan være vanskeligt at styre tempoet i helhedsudviklingen. Fx har nogle måttet finde sig i at være naboløse i flere år, fordi den enkelte grund enten ikke var solgt eller udvikl…

En af udfordringerne ved den ret radikale hollandske tilgang er, at det kan være vanskeligt at styre tempoet i helhedsudviklingen. Fx har nogle måttet finde sig i at være naboløse i flere år, fordi den enkelte grund enten ikke var solgt eller udviklet.

Overblikskort der viser kommunens overordnede plan. Farvekoderne refererer til et tilknyttet magasin, hvor man kan læse om de kendetegn, der knytter sig til de forskellige zoner. Hvis man fx vil bo højt, lavt eller "hippisch".

Overblikskort der viser kommunens overordnede plan. Farvekoderne refererer til et tilknyttet magasin, hvor man kan læse om de kendetegn, der knytter sig til de forskellige zoner. Hvis man fx vil bo højt, lavt eller "hippisch".

Hvorfor ikke i København?

Men hvis selvbyggeriet er så stor en succes, som kilderne i Almere-indslaget påstår, hvorfor er det da så vanskeligt at gøre det efter herhjemme? Til sidst i udsendelsen får vi besøg af Anne Romme fra Arkitektskolen i København, der har skrevet ph.d. om boligen og det fælles. Hun kommer med sit bud på knasterne, og på hvordan man kunne lade sig inspirere fra nogle af løsningerne i udlandet. 

Hun siger blandt andet: 

"Det giver en masse tilbage til byen, at mennesker helt nedefra kan være med til at bestemme, hvordan byen skal se ud (...). Og den der ægte forskellighed, om man så kan lide den overordnede stil eller ej, så giver det kvalitet til byen."

Og på trods af, at hun ikke nødvendigvis ser de store arkitektoniske kvaliteter i selvbyggeriet, så lægger hun ikke skjul på, at det ville være en kæmpe gevinst for danske byer, hvis det blev lettere at bygge selv. 

Hvad mener du - skal det danske boligbyggeri være mere spraglet? Giv gerne din mening til kende, fx på facebook

OM BYLYD #12

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn

Lyddesign, klip og mix: Maiken Vibe Bauer

Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn

Vi håber, at du har nydt at lytte med. Og som altid er du meget velkommen til at skrive til os med ideer, kritik eller alt muligt andet. Kontakt os 

Tak til 

Akademisk Arkitektforening og Dreyers Fond. Til de tre kilder fra Almere i Holland, til Emil Andersen fra Svendborg og til Anne Romme fra Kunstakademiets Arkitektskole i København.