Herefter fortsætter udsendelsen med at dække et bredt spektrum af asylarkitektur herhjemme og globalt, først en reportage fra en midlertidig teltlejr i Næstved, siden et besøg på Esbønderup Sygehus i Nordsjælland, der er ved at blive omdannet til modtagecenter - og til sidst en flygtningelejr i Ramallah på den palæstinensiske Vestbred, som har eksisteret i snart 70 år.

et asylcenter bliver født

På det nedlagte Esbønderup Hospital i Nordsjælland er Line Mølgaard fra Røde Kors' tegnestue sammen med den opstartsleder Per Bjørn Poulsen ved at planlægge de fysiske omstrukteringer, som skal til for at gøre stedet til et tåleligt modtagecenter. Esbønderup er en af de tidligere institutioner, som integrationsministeren har udpeget som modtagecenter, med hjemmel i paragraf 37 i Udlændingeloven, der giver ret til i en periode at overtrumfe planlov og byråd.

Som tidligere hospital er det velegnet til formålet, fordi mange af de nødvendige funktioner allerede er der. For eksempel kan enestuer med eget toilet og bad nemt indrettes til en familiebolig. Men mulighederne for udfoldelse er begrænsede, forklarer Line Mølgaard: 

"Hvis jeg skal være helt ærlig, så gør vi rent faktisk ikke ret meget. Det har dels noget at gøre med midler, men også fordi der kommer nogle mennesker, som selv har lyst til at sætte deres præg på indretningen." 

Per Bjørn Poulsen har meget fokus på kontakten til det omkringliggende samfund, og han ønsker at skabe nogle rum til interaktion mellem landsbyens beboere og de nye indbyggere. For eksempel ønsker han en snerydningsmaskine, så flygtningene kan tilbyde at rydde sne for landsby-boerne - og så vil han skabe nogle konkrete fællesrum: 

"Vi vil gøre meget for at invitere lokalsamfundet inden for og skabe integration. Vi skal have nogle faciliteter, hvor folk fra landsbyen også kan komme og bruge til for eksempel at holde konfirmationsfester eller lignende," siger han. 

Flygtningelejren er morgendagens by

Mens en flygtningelejr stort set altid bliver planlagt som midlertidig, er realiteten, at flygtningelejre globalt set eksisterer i gennemsnit fjorten år. BYLYD kaster en line hele vejen til Ramallah på den palæstinensiske vestbred, til lejren Al Ameri, som blev oprettet for snart 70 år siden. 

I indslaget siger én af beboerne:

"Da de byggede lejren, vidste de ikke, at den kom til at være her længe. Så bygningerne er stadig utrolig dårlig kvalitet." 

Det er journalist Lena Odgaard, der har lavet indslaget. Hun er del af medienetværket Korrespondenterne, der er arbejder ihærdigt på at skabe en mere nuanceret udenrigsjournalistik.

ghettoer er telte i lag

Efter en grundig undersøgelse af de forskellige typer af flygtningearkitektur, tager værterne diskussionen om arkitekturens potentiale for at bidrage til integration. Eller rettere nødvendigheden af at tænke integration ind i planlægningen af de fysiske rammer allerede fra dag 1. 

Arkitekten Jes Vagnby er specialist i at få midlertidig arkitektur til at fungere som by. Han har nemlig været udviklingschef på Roskilde Festival i årevis og er manden bag ideen om at omdanne campingområdet på festivalen til et bysamfund, med afgrænsede communities som skaber fornemmelse af ejer- og naboskab, med hovedstrøg og sidegader og ikke mindst agoraerne, der er blevet meget velfungerende mødesteder på festivalen. 

Jes Vagnby er ikke bleg for at sammenligne teltlejren med de socialt udsatte boligområder, som for en stor del blev opført i periferien af byerne i 1960erne og '70erne. Det er telte stablet oven på hinanden, uden at beboerne bliver motiveret til at mødes på kryds og tværs - og det giver problemer, siger han: 

"Hvis vi ser lidt kritisk på det, så har vi haft en tendens til at lave boligbebyggelser, som var isolerede kasser. I dag kan vi se, at det er oftest der vi har nogle problematikker i forhold til at være en del af det omkringliggende fællesskab." 

en boligsocial bevægelse

Har flygtningekrisen skabt en ny boligsocial bevægelse blandt danske arkitekter og planlæggere? I hvert fald spirer det for tiden med bud på, hvad der kan gøres for at gøre de fysiske rammer til flygtninge bedre. 

I udsendelsen nævner vi for eksempel projektet Next Stop Home, som er et samarbejde mellem virksomhederne Matters Arkitekter, Emergency Architecture & Human Rights og Q-Bond, der beskæftiger sig med innovation på flygtningeområdet. 

Kernen i projektet er at mixe arkitekternes forslag til et konkret byggesystem og antropologiske analyser af eksisterende lokale ressourcer og potentialer. Bygningerne kendetegnes ved at være træpavilloner, som designes til både at kunne flyttes rundt, hvis flygtningene flytter - og knopskyde, hvis de bliver. Eller måske bruges til helt andre funktioner på sigt, som for eksempel studieboliger.

Derudover luftede arkitekt Søren Rasmussen fra ONV Arkitekter og Johan Galster fra idebureauet 2+1 et forslag, måske af en lidt mindre konkretiseret karakter, om at private borgere kunne stille grundareal til rådighed for en midlertidig, arkitektegnet flygtningebolig. 

De skriver i en kronik i Politiken: 

"Mobilisering af civilsamfundets handlekraft er blevet vores tids største game-changer, når borgerne oplever, at staten forsømmer at understøtte de mest menneskelige, nære og langsigtede samfundsløsninger."

Mødestedet

Ifølge flere af de kilder, vi har talt med i forberedelsen af udsendelsen, har flygtninge størst chance for at opnå en vellykket integration, hvis de hurtigt kommer i kontakt med frivillige, herboende danskere. Derfor er det vigtigt at have nogle fysiske rammer, der understøtter mødet.

Til sidst i udsendelsen besøger BYLYD kulturhuset Trampolinhuset, som er skabt i samarbejde mellem asylansøgere og danske frivillige. Det ligger midt i København og bliver flittigt brugt til netværk, undervisning, cykelværksted, fælleskøkken og meget mere, til stor glæde både for de danskere, som er frivilligt engageret og for de mange asylansøgere, der har deres daglige gang her og ser det som et kærkomment getaway fra asylcentrenes ofte trange og ensformige rammer. 

Trampolinhuset er afhængige af private donationer. Så hvis du leder efter et godt formål at støtte, kan du læse mere om stedet - og hvordan du kan bidrage - her

Læs også

Her er en samling af links, som er relevante og interessante at gå videre med, hvis man vil dykke dybere ned. 

I vores research har vi set filmen "A world Not Hours" af den dansk-palæstinensiske instruktør Mahdi Fleifel. Den handler om hans opvækst i en flygtningelejr, som er blevet til permanent by og helt ekstraordinært har den videomateriale gennem 20-30 år, fordi Mahdis far (heldigvis) var en ærgerrig amatørfotograf. En vanvittig rørende, spændende og indsigtsgivende film, som kan købes her: http://nakbafilmworks.com/

Og for de helt nørdede: 

Global håndbog i lejrdrift

Forced Migration Review (efter sigende det bedste fagtidsskrift på feltet)

Om BYLYD #8

Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Maiken Vibe Bauer og Niels Bjørn

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

Indslag: Lena Odgaard

Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn

Vi håber, at du har nydt at lytte med. Og som altid er du meget velkommen til at skrive til os med ideer, kritik eller alt muligt andet. Kontakt os