BYLYD #15 Huse der Heler

Hvis man er syg og indlagt på en sengestue, der vender mod øst - så er der chance for, at man bliver tidligere udskrevet og bruger mindre medicin, end man gør, hvis man bor på en nordvendt stue. 

Sådan lidt firkantet sat op. 

BYLYD handler denne gang om sundhedsarkitektur - hvordan kan viden om fx rummenes organisering, lys, lyd og udsigt være med til at gøre helbredet bedre hos patienter og måske endda understøtte helbredelsen? 

Et ret relevant spørgsmål, da der som bekendt for tiden opføres nye supersygehuse landet over for et uoverskueligt højt milliardbeløb, og med rasende fart. Går det for hurtigt, til at man kan nå at samle tilstrækkeligt med erfaringer og dele nødvendig viden? 

Det spørger vi arkitekt og lektor Michael Mullins om. Susanne Dam Hoffmann er afdelingschef i afdelingen for Healthcare i C.F. Møller, en af de tegnestuer herhjemme som har beskæftiget sig mest med sygehusbyggerier. Hun indvier os i, hvordan tegnestuen arbejder med viden og forskning om sundhedsarkitektur sidst i udsendelsen. 

Fælles for de fleste af supersygehusene er, at de langt fra er færdige endnu. Derfor tager vi et smut forbi Center for Kræft og Sundhed i København, hvor centerchef fra København Kommune fortæller om, hvordan arkitekturen i den daglige brug er med til at give patienterne bedre forløb. 

Lysets farver afgør døgnrytmen 

I udsendelsen interviewes Michael Mullins, som er lektor ved Aalborg Universitet i København og leder af Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Han er desuden medforfatter til rapporten Helende Arkitektur fra 2011. Han fortæller blandt andet om lysets betydning for døgnrytmen:

"Der er en sammenhæng mellem lysets farver og patienters døgnrytme. Ved at justere det kunstige lys, sådan at lyset er køligere eller blåligere i de aktive timer, og således simulere dagslyset, har man set, at søvnmønstre bliver bedre hos patienter. Og når søvnen er bedre, så bliver helbredet også bedre."

Ifølge Michael Mullins er sundhedsarkitektur slet ikke noget nyt felt. Det optog både de gamle grækere og munke i Middelalderen. Og i 1800-tallet også Florence Nightingale: 

"Hun satte finger på mange af de ting, man i dag søger evidens for. Blandt andet lys, udsigt osv., som hun kunne se, gjorde en forskel for patienterne." 

hent rapporten Helende Arkitektur

For nylig har Michael Mullins og hans forskerkolleger fået en stor fondsbevilling fra bla. Realdania til at gå i dybden med hver af de parametre, som blev stillet op i rapporten Helende Arkitektur. Læs mere om projektet her

patienten i centrum

På væggen i centerchef Jette Vibe-Petersens kontor hænger en indrammet anmeldelse fra Politikens Karsten Ifversen, der blandt andet fremhæver, at bygningen "bogstavelig talt sender personalet ud i periferien" - for at sætte patienten i centrum. Centerchef Jette Vibe-Petersen uddyber: 

"Personalet holder til i de rum, der vender ud mod gaden, mens de rum, der vender ud mod vores fantastiske gårdrum, er skabt til patienterne, så de kan få de smukke og det helende at kigge på." 

Om glaskunsten på billedet ovenfor fortæller hun: 

"Personligt er jeg meget glad for det kunstværk. Det er skabt af en af vores tidligere patienter, og han har valgt pingvinen som motiv, fordi han ved, at pingviner overlever alt. De går ned under isen, men de kommer altid op igen. Og det synes han, symboliserer det her sted. Man er rigtig syg, når man kommer hertil, men man kommer op igen."

Center for Kræft og Sundhed er tegnet af NORD Arkitekter og har høstet både national og international anerkendelse for sit gennemtænkte sundhedsdesign. Se flere billeder - og læs mere om tankerne bag - her

sådan gør arkitekten

Tegnestuen C.F. Møller har gjort sundhedsarkitektur til lidt af et speciale, og som en af de få danske tegnestue herhjemme har de en egentlig afdeling for feltet, Healthcare, som Susanne Dam Hoffmann er leder for. Hun giver i udsendelsen et indblik i, hvordan tegnestuen arbejder med at integrere viden og forskning - det som de selv kalder evidensbaseret design - i arbejdet med supersygehuse. 

"Vi mener den helende arkitektur, vi mener lyset. Vi mener dét at gøre hospitalet til et sikkert og godt sted for dem, der er indlagt og for dem, som arbejder der. Studier viser også, at når du er syg er du sårbar over for stress, og derfor så er der noget både med overflader, lys, roen, akustikken. Kunst kan også gøre en forskel." 

Og på spørgsmålet om, hvorvidt supersygehusene bliver opført for hurtigt, svarer hun:

"Kritikken er jo delvist korrekt. På den anden side, så skal man måske også spørge, hvor lang tid skal vi så have til at opsamle de her erfaringer, er det 10 eller 20 år, jamen så er der altså nogle, som kommer til at halte bagud."

C.F. Møller er involveret i flere af de store supersygehus-byggerier, blandt andet det nye universitetssygehus i Køge, som illustreres foroven. Læs mere om projektet her

OM BYLYD #15

Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn.

Redaktion: Kristoffer Friis Sørensen, Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer

KONTAKT OS

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os med ris, ros eller gode ideer. Se hvordan her