#31 Jacobs slum, afsnit 2

Hvad er en slum? Mange tidlige beskrivelser fra USA og Europa beskriver slummen som et intenst sted, der nærmest overfaldt sanserne. Slummen var præget af tung, ildelugtende og stillestående luft, af mudder og af mørke.

Mørket betød, at den danske reporter og fotograf Jacob A. Riis bar rundt på en metalpande med magnesiumpulver, som han antændte for at oplyse de mørke værelser og underjordiske kældersaloner, når han skulle fotografere slummens beboere. En gang satte magnesiumpulveret ild i en væg. Heldigvis var væggen så fugtig, beskidt og vammel, at ilden ikke bredte sig.

Ifølge den smågrinende politimand, som Jacob A. Riis alarmerede om branden, var der ingen grund til panik. Huset blev kaldt “den beskidte svamp” og havde været antændt seks gange vinteren forinden, uden den for alvor var brudt i brand.

For Jacob A. Riis var slummen forbundet med den type byggeri, der hed The Tenement House, eller på dansk: lejekasernen. For ham var lejekasernen lig med slum, og slummen lig med lejekasernen. Derfor handler andet afsnit i podcastserien om Jacobs slum om lejekasernen, som Jacob A. Riis under et foredrag i 1895 for “djævlens moderne opfindelse”.

I sin bog Ten Year’s War - An Account of the Battle with the Slum in New York fra 1900 tager Jacob A. Riis sin begyndelse mellem lejekasernes høje murstensvægge på Stanton Street:

“Lad os starte dér og gå mod øst. Barakkerne tårner sig op på hver side, fem-seks etager høje. Vrimlende mennesker. Mænd med trækvogne bliver bugseret videre af politimændene, der synes at eksistere alene med det formål. Forsyth Street: der er en kirke på det hjørne, polsk og katolsk, en kombination, der virker besynderlig, her hvor det at være polsk er blevet synonymt med at være jødisk. Jeg har god grund til at huske det her hjørne. En mand dræbte sin kone i dette hus og blev hængt for det. På den anden side af gaden, på brownstone-lejekasernens trappesten, blev tragedien genopført igen næste år; den eneste forskel var, at han sparede myndighederne for besværet, ved at tage sit eget liv. En anden trappesten i samme række var vidne til et selvmord.”

Historikeren Daniel Czitrom forbandt de ringe forhold i lejekasernerne med New Yorks høje døds- og sygdomsrater, og med aggressive og voldelige hændelser.

Især en bestemt begivenhed knyttes sammen med de elendige levevilkår i lejekasernerne: De fire dage lange og blodige Draft Riot-optøjer, der fandt sted i New York i juli 1863. Draft Riot startede som protester over en ny værnepligtslovgivning, der både betød, at mange af byens fattige og arbejdende kunne tvinges ind i den igangværende Amerikanske Borgerkrig, der varede frem til 1865. Det springende punkt, var, at loven havde gjort det muligt for rige at undgå værnepligt ved at betale et beløb, der svarer til 40.000 danske kroner i dag.

Da indkaldelsen begyndte den 11. juli opstod mindre protester, bander satte ild til bygninger, overfaldt beboere og angreb politiet. Den 13. juli gik både fattige og arbejdere på gaden i protest mod den indbyggede ulighed i værnepligtsloven.

I løbet af de fire dage, som Draft Riots varede, udviklede det sig også til et racespørgsmål. Med Abraham Lincolns Emancipationserklæringer frygtede den hvide arbejderklasse i New York, at afrikansk-amerikanere ville overtage de i forvejen få jobs i New York City. Mange afrikansk-amerikanere blev derfor angrebet og slået ihjel af de demonstrerende. Afrikansk-amerikaneres hjem blev smadret, og et børnehjem for afrikansk-amerikanere blev raseret. Flere end 120 personer døde under Draft Riots og over 300 - godt halvdelen af dem politibetjente - blev såret under de fire dages opstand.

Tilrettelæggelse: Kasper Jacek.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer. 

Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater: Jacob Holdt

Indspilning af trommer: Lasse Smidt.

Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi.

Manushjælp: Niels Bjørn.

Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudie.

Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. 

Se mere på http://jacobsslum.dk