BYLYD #3 INSTAGRAM, ARKITEKTUR OG BYBRANDING

Brugen af fotodelings-app'en Instagram er eksploderet. Arkitektur, bygninger og livet i byen er i fokus, når danskerne deler deres private billeder på Instagram. BYLYD Podcast #6 handler om brugen af Instagram i byen.

@kfriis har mødt tre af de instagrammere - @gittestark @sidselhartlev @sondergaard - som har specialiseret sig i at udstille sig selv og byen på måder, der har givet dem titusindvis af followers på Instagram, nye sociale oplevelser og endda et parforhold. Og et nyt blik på byen.


IGerne er også kommet i kommercielt fokus, fordi de på en autentisk måde er med til at fremkalde livet lige her og nu i byen. Som bruger kan du zoome direkte ind på et land, byområde, en bygning, et nabolag og få de her menneskers visuelle fremstillinger af steder, du måske har lyst til at besøge. Og dykke ned i enkelt-personers fotokatalog og se byen udspille sig med deres øjne, kommentere og måske skabe et nyt netværk.

Instagram er et levende bykatalog befolket med rigtige mennesker, som reklamebureauer og virksomheder for længst er begyndt at udnytte. Der er dukket decideret annoncering op i Instagram, men den autentiske byfortælling leveres bedst af indbyggerne - og dem med et stort reach.

Hos Wonderful Copenhagen har digital markedsføring kørt print-annoncering midt over, Facebook er nu det foretrukne medie, men Instagram begynder at røre på sig.

Vi besøger Thomas Høyrup Christensen, som arbejder med digital markedsføring og bl.a. inviterer instagrammers med mange followers til København, så de kan skildre byen med deres øjne. Og den slags Word of mouth-markedsføring virker tilsyneladende. Hør om markedsføring af byen og digitale tendenser, når vi snakker med Thomas.

I BYLYD #6 skal du møde @gittestark @sidselhartlev @sondergaard @kfriis og @visitcopenhagen

Jeg kunne ikke tænke på andet end at tage billeder. Jeg kunne ikke se på andre måder.
— Gitte Stark, Instagrammer

Her er en række anbefalinger til andre personer, du bør følge på Instagram for arkitektur og street-fotografi ifølge deltagerne i BYLYD #6:
@jonbjarnicom @deli.sarpa @remosteen @ursulabach @kimahmphotographer @littlemycph @sorenosterlund @vikkeview @t_fish @astridkbh @pdy @thomas_k @nat_bcnbsas @juliekrebsvonhalling @hatecarrots_ @cocu_liu @fab_d @tomaskoolhaas @skidmoreowingsmerrill

Vil du følge tegnestuer og arkitekt-relaterede profiler på Instagram, så er her et udvalg:
@vandkunsten @aarstidernearkitekter @plharkitekter @matters_architecture_design @bjarkeingels @dacbuildsprout @danisharchitecturecentre

Om Bylyd#6

Vært og tilrettelæggelse: Kristoffer Friis

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

Redaktion: Niels Bjørn, Tobias Moe, Maiken Bauer og Kristoffer Friis

Udsendelsen blev bragt første gang d. 8. oktober 2015