#34 Jacobs slum, afsnit 5

Vi starter højt hævet over byen for et øjeblik at prøve at overskue den. Jacob A. Riis beskriver, hvorfor storbyen var en så tillokkende og tiltrækkende kraft for så mange folk i det amerikanske samfund:

“Metropolen er for mange mennesker, hvad et tændt lys er for natsværmeren. Det tiltrækker dem i sværme, der kommer år efter år med en svag ide om, at de kan leve her om nogen steder (...) Næsten alle er unge, uafklarede mænd. De fleste af dem, måske kun lige hjemmefra, uden tvivl og med et inderligt håb om at starte i byen og finde deres egen vej. De færreste har mange penge at bruge, mens de ser sig omkring. Sådan bliver de billige lodging-huse en mulighed. Endnu færre kender til byen og dens faldgruber. De leder efter masserne, ‘livet’, og de bliver naturligt tiltrukket af the Bowery, den store demokratiske motorvej, hvor lodging-husene til femogtyve-cent byder dem velkommen.”  Lyt her.

De billige lodging houses var, ifølge Jacob A. Riis, en af hovedkilderne til byens kriminalitet. Lodging houses var en del af New York, som Jacob A. Riis kendte personligt. I sine tidlige år som hjemløs havde han overnattet i de billige lodging houses, der tilbød et tag over hovedet for en enkelt nat, i bytte for et lille beløb, som de fleste kunne skrabe sammen. 

Nu var den 50-årige Jacob A. Riis ikke længere en del af den omvandrende vagabondhær, der hver dag skulle forsøge at finde et sted at sove. Han boede i et hjem sammen med sin kone og sine børn. Men han havde ikke glemt sin ungdoms nætter i byens lodging houses. Ja, faktisk havde hans nætter i dets hårde køjer sat så dybe spor, at han var af den overbevisning, at det var et af byens allerværste steder.

Hvem boede så dér i byens lodging houses, og hvordan endte beboerne med at blive kriminelle? Jacob Riis svarer på det i sin bog How the Other Half Lives:

“Der er ensomme mænd, uden en familie, der foretrækker selskabet i de billige lodging-huse, frem for ensomheden i lejekasernerne. Der er masser af unge knægte fra landet, der strander her, mens de venter på at storbyen viser dem en vej til lykken. De starter måske i husene til tredive cent. Derfra går det kun nedad bakke, indtil de rammer husene til femten eller ti cent. Med de beskidte lagner og den kampklare kølle i vagtens hånd. Og en eller anden dag, når den sidste penny er forsvundet, og spørgsmålet om, hvor det næste måltid skal komme fra, vægter højere end nationens udenrigspolitiske forhold til Filippinerne, prikker en tungbrynet mand dig på skulderen med et tilbud om nemme penge…”

I femte afsnit af Jacobs slum går vi med Jacob Riis ind i de berygtede lodging houses.

Tilrettelæggelse: Kasper Jacek.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer. 

Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater: Jacob Holdt

Indspilning af trommer: Lasse Smidt.

Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi.

Manushjælp: Niels Bjørn.

Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudie.

Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. 

Se mere på http://jacobsslum.dk